Forebyggelse er stadig i mange tilfælde den valgte vej og der sprøjtes mod ting der kommer. Der er restriktioner for hvor meget sulfitter der må være i den endelige vin. Det er kun tilladt at bruge godkendte økologiske ingredienser i vinmarken. Mængden af økologisk vin er hastigt stigende. Biodynamisk vin trækker i en helt anden retning på flere plan og udspringer af Rudolf Steiners foredrag i 1920erne, der sidenhen er defineret nærmere. Der arbejdes med balance via 9 grundelementer i vinmarken, så den kan forsvare sig selv mod plantesygdomme. Biodynamikken kan være svær at forklare videnskabeligt, men flere og flere producenter lader sig overbevise af vinen i flasken. Hver ting man tilfører marken har indflydelse på det samlede produkt. Troen på, at man her er en del af et større kosmos gør, at man kigger meget på månen og stjernes positioner på himlen for, hvornår man må arbejde i marken. At månen har indflydelse på havet er åbenbart for de fleste, at det også kan have indflydelse på vinen i et fad eller et vinglas kan kræve lidt mere overtalelse. Ofte er biodynamiske producenter gode vinproducenter, der har konverteret til økologisk og sidenhen biodynamisk vinbrug. I øjeblikket ser man også helt nye producenter der arbejder sig op fra ingenting, lidt fra de kendte områder, for at komme på markedet med biodynamisk vin. Naturlig vin er styret af ønsket om at gøre det så godt som muligt og sende fuldstændig umaskerede vine på markedet.

Der er ingen officielle regler og dermed ingen reel definition. Målet er at fremstille vine der ikke er bearbejdet undervejs og hvor der sprøjtes minimalt, hvis overhovedet. I kælderen arbejdes kun med druernes naturlige gær, der tilsættes intet, der filtreres ikke og der tilsættes minimalt svovl ved aftapningen, hvis overhovedet. En sådan naturlig vin er mindre stabil i flasken, da den ikke på samme måde er stabiliseret og skal derfor også transporteres ved lav temperatur. Der er flere frivillige organisationer man kan sortere under når man påkalder sig at fremstille naturlig vin, men generelt kan man sige at det mere er et spørgsmål om gode intentioner.
I konventionel vindyrkning tillades 55 tilsætningsstoffer, økologer må (kun…) bruge 30, mens biodynamikken tillader 10 tilsætningsstoffer og natur som
hovedregelfordrer mindst mulig indgriben. I dag er ca. 300.000 ha vinmæssigt økologiske, ift. 90.000 ha for 10 år siden. I Danmark foretrækker vi oftest
tysk/østrigsk vin med økomærkning, dernæst fransk – selvom Spanien har det største areal med økologisk vindyrkning. Både biodynamik og økologi har kontrol, certificering og deciderede omlægningsperioder – naturvin kræver ingen licens, men der findes flere sammenslutninger omkring naturvin. Mange bønder arbejder HELT UDEN tilsætningsstoffer og sprøjtemidler – men finder det tvivlsomt at blive certificerede, når certificeringen tillader tilsætning. Derved føler de, at det sås tvivl om deres ”renhed” i processen. Når nøgleordene er miljø, sundhed og kvalitet, kan man til stadighed undres over, at en flaske Champagne som regel indeholder langt færre oplysninger end varedeklarationen på én liter yoghurt.
Alt bunder i ordentligt håndværk og hos Himmel & Hav kan du smage GOD vin.